Mit kejsersnit

Halløjsa.

Jeg vil fortælle lidt om hvordan min fantastiske dreng kom til verden 🙂

Det var faktisk ikke planlagt at jeg skulle have et kejsersnit, da jeg startede med et igangsættelses forløb..
Grunden til at jeg skulle sættes igang, var at Kyle var meget stor, og havde været det gennem hele graviditeten.
Jeg var igang med igangsættelse i en uges tid, da veerne simpelthen ikke gik igang.. Jeg fik det man kalder “pille veer”, men ligeså snart jeg kom hjem igen, gik de væk.. Skide irriterende!
Efter en uges tid, men piller 3 gange om dagen (mener jeg), valgte jeg at bede om et kejsersnit selv, og havde egentlig forventet et nej.. Men jeg fik det, og havde jeg ikke selv spurgt havde de sagt at jeg skulle have det.

Den 7. Juli 2014, møder jeg ind på Roskilde, og er super spændt, for NU skulle jeg jo møde min lille mand som var længe ventet!
Jeg bliver gjort klar med venflon osv. Omkring klokken 8.30 og klokken 12.30 bliver jeg hentet og fulgt til OP.
Nøj hvor var jeg angst for den store nål jeg skulle have i ryggen! Det var ikke engang tanken om at skulle skæres i der skræmte mig, nej det var nålen! Og det tog da også sin tid 😉
Jeg vil lige sige at det på ingen måder gjorde ondt at få den spinal bedøvelse, ej heller gjorde lokalbedøvelsen inden.. Men jeg er så super hysterisk med nåle, så jeg kørte det jo op i en spids!
Den blev lagt, og et par sekunder efter blev mine ben helt varme, og så kunne jeg intet mærke.. Det var så underligt!
Fra de startede med at åbne til Kyle var ude, gik cirka 3-4 minutter, så det gik super stærkt!
Han vejede 4510 gram og var 53 cm. Og det var på termin.
Alt i alt var det en super positiv oplevelse, og ikke noget jeg fortryder overhovedet.
Mit ar er det fineste tynde ar, og det kan næsten ikke ses.. Eneste minus er at jeg nu har en lille pølse på maven der hvor arret er, men det er sgu det værd! 🙂

Kram, Nadia-Shila.