Fuck nu det altså..

Er det virkeligt så intimiderende når folk tænker ud af boksen, og går efter “urealistiske” drømme?
Er det så forfærdeligt, når man bare ikke har samme drømme som flertallet i Danmark, såsom kasseassistent, SSA eller en kontor uddannelse?
Jeg har efterhånden hørt ufatteligt mange gange, hvor urealistisk jeg er fordi jeg gerne vil leve af skuespil..
Jeg stoler på mine talenter, og jo jeg er måske en smule selvsikker, det SKAL jeg være, for folk ville kunne se det på en kilometers afstand hvis jeg stod og rystede af nervøsitet.
Hvorfor er det at man ikke må stræbe efter noget unormalt, og hvorfor må man ikke gå efter sine “urealistiske” drømme uden en plan b?
Det hænger mig efterhånden langt ude af halsen, når de samme gang på gang fortæller mig at jeg er ih og åh så urealistisk, og at jeg aaaaaaaaaaaaldrig bliver til noget..
Nej, måske ikke men hvem ved hvis ikke jeg prøver?
Tænk nu hvis mit store gennembrud ligger lige foran mig, og at jeg misser den, fordi nogen andre har ondt i røven over mine ih og åh så urealistiske drømme.

Livet handler om at tage chancer, og du kan hvad du vil – hvis du vel og mærke PRØVER!
Jeg bliver aldrig en af dem der sidder og klør mig i nakken og siger, ,,jamen jeg kan ikke” for jo gu fanden kan jeg, og jeg vil!
Fuck nu den skide jantelov, og kom videre!

Håber at i har haft en dejlig jul 🙂

Kram, Nadia-Shila.