Er jeg en dårlig mor?

Som der er blevet skrevet om før, og været fremme i De Unge Mødre, så var min eks kæreste jo voldelig.. Ikke kun fysisk, nej og psykisk hvilket for mig egentligt er det værste..
Det er ikke nogen hemmelighed at min eks og jeg fungere skide dårligt sammen, og vi har mange!!!! Skænderier, hvilket jeg synes er super ærgerligt for jeg føler at jeg skylder min søn at få det til at fungerer samarbejdsmæssig.

Igår var min eks på samvær som aftalt, og jeg får åbenbart sagt noget forkert så han flipper helt skråt.. Igen.
Det er ikke så meget det indlægget handler om, men det faktum at han straks går efter noget af det personligste ved mig – nemlig rollen som mor.
Jeg er fuldstændigt ligeglad med hvad fremmede siger om mig, for de kender mig ikke, men når det kommer fra ham så rammer det!
Han bruger stadig det psykiske helt utroligt meget, og det er bare røv, for et eller andet sted rammer det jo stadig!
I følge ham skal jeg bare “makke ret” så han ikke “indberetter mig til kommunen” og så skal han nok “sørger for at få vores barn fjernet”.. Og jeg tænker bare hvorfor? Jeg forsøger med alt i min magt at give min søn alt det han skal have og mere til både psykisk og materielt, og jeg forsøger at gøre det bedste for ham, men alligevel er det ikke godt nok, for jeg er bare lorten her..
Selvom jeg godt ved at det han siger er BS så er det stadig hårdt, og når han så udvandrer fra samværet så rammer den dårlige samvittighed for Kyle forstår det ikke!
Uanset hvor meget han end prøver at få mig ned psykisk vil jeg altid tænke,

Er jeg en dårlig mor? Nej, det er jeg ikke!

Kram,
Nadia-Shila.