Anbringelse og vold

Lige efter min 13 års fødselsdag blev jeg anbragt..
En fejlanbringelse – ja kommuner laver fejl!
Jeg var på daværende tidspunkt en velfungerende pige, jer cyklede på konkurrenceplan, havde gode og nære relationer, og var glad.
Jeg kom først ud i Ishøj på en børne/ungdomspension, hvilket var rædselsfuldt synes jeg.. Jeg havde jo ikke lyst til at være der, og jeg stak da også af på førstedagen.. Og andendagen.. Og tredjedagen.. Og ja så giver resten lidt sig selv.

Efterfølgende røg jeg til Jyderup nær Kalundborg, og der var ganske skrækkeligt!
Jeg vidste ikke at man kunne være så voldsomme ved børn, men det fandt jeg hurtigt ud af da første magtanvendelse/voldsepisode kom.. Jeg var i et skole lokale, og var pænt sur.. Ikke truende – altså jeg var 13 år og meget spinkel, så hvad skade kunne jeg gøre?
Jeg blev uenig med en “pædagog” (som ikke var uddannet) og det resulteret i at jeg blev kastet ind i reoler, fik kastet stole efter mig, blev revet i håret, slået mm..
Disse episoder fortsatte, dog med forskellige “pædagoger”.
Der er stor forskel på en magtanvendelse hvor man uskadeliggør barnet, og så på vold hvor man slår sparker og river.
Jeg fik flere gange frataget tøj og sko, og andre personlige egendele.. Måtte lægge værelse til en gennemrodning, ja you name it.

Efter det ophold på omkring 8 måneders tid, havde jeg to smadret skuldre samt hofter, og en masse psykiske mén.. Og hvad gør systemet? Intet.
De overlader børnene til sig selv.

Jeg har ingen tiltro mere til kommunerne.. Og det kan man også se i debatter mv. Men mange glemmer at jeg jo nok har nogle oplevelser der gør at jeg har den afmagt og frustration overfor systemet..
Jeg blev selv revet væk fra min normale hverdag, smidt ind i et miljø som var totalt uvant, og blev voldsomt selvskadende.. Jeg blev en “bad Girl” der ville skide højt og flot på voksne mennesker.. Jeg startede med at drikke og ryge fede, for hvad var jeg? Jeg var et nul.. En brik i et puslespil om penge.. Det næste “offer”.

Jeg har nu lært, at se det positive i tingene i stedet, og bruge det til noget positivt.. Jeg har fået den med på opleveren og det kan jeg ikke ændre på.. Men jeg kan tale, og jeg kan og vil blive ved med at påpege at vores system er så hullet som noget overhovedet kan være.

Det er ikke for børnenes bedste – i hvertfald ikke i størstedelen af tilfældene.

Kram, Nadia-Shila.