All that love – being a single parent

Som de fleste jo nok ved er jeg jo enlig mor.. Jeg gik fra min eks kæreste i Maj grundet vold i forholdet og en masse andre problemer i mellem os, og frustrationerne voksede og voksede og voksede..
Men jeg er glad for at være enlig mor? Ja og nej.
Jeg synes det er fantastisk at man ikke skal diskutere om hvad man skal have at spise, hvornår poden skal i seng, hvad tid han skal i bad, hvad tøj han skal have på, om han skal have fredags slik mv.
Omvendt kan man også hurtigt savne at have den der specielle person at dele tingene med.. Jo da jeg har min mor, og det er skønt, men det er på ingen måder det samme som en partner.. Jeg er SÅ glad for at jeg gik fra min eks kæreste og jeg fortryder det bestemt ikke, men nøj hvor kan man savne tosomheden en gang imellem..

Jeg er på nuværende tidspunkt ikke interesseret i at springe ud i kæreste forhold osv. jeg har været på et par dates, og har snuset lidt til dating livet, og det er bare ikke mig ligenu..
Jeg har nok lidt for mange ”krav” ikke til udseendet men til personligheden, for i og med at jeg er mor, skal han jo være rolig nede på jorden, kunne acceptere at han ikke og aldrig bliver nummer et i mit liv, og kunne acceptere min søn.. Udover det skal han jo også kunne tage min søn til sig, ikke fordi at han skal lege ”far” men fordi det er vigtigt for mig at mit barn har tillid til min kæreste.. Har han ikke tillid til ham og kan min søn ikke lide ham, ja så er det ud til højre.
Jeg ved heller ikke om jeg på nuværende tidspunkt er klar til et parforhold med alt hvad det indebære.. Efter mit sidste forhold hvor vi var skide uvenner hver eneste dag, råbte og skændes ved jeg sgu ikke om jeg orker det samme igen.. For der vil jo altid være nogle punkter hvor man er forskellige og hvor man ikke kan enes, og det er jo det der kan skabe gnidninger..

Men igen, jeg ved jo ikke hvornår ”the one” tuller forbi mig, måske er det om et år, fem år, måske er det i morgen.. 🙂

Kram, Nadia-Shila.